En stor beslutning

Jeg kan sagtens huske da jeg skulle vælge en uddannelse. Det er bestemt ikke et let valg, ihverfald ikke for alle. For mange bliver det nok hurtigt en følelse af at man vælger noget fra, fremfor at vælge noget til.

Det er nok fordi vi altid har lært, at hvis man ikke ved hvad man vil efter folkeskolen, så kan man altid vælge det almene gymnasie, så har man ihverfald de fleste muligheder efterfølgende. Når man så pludseligt skal vælge en uddannelse, hvor man vælger noget specifikt. Så er det måske også første gang, at man netop står i den situation. Man skal træffe et valg.
For mit eget vedkommende valgte jeg markedsføringsøkonom. Måske ud fra den samme frygt om at vælge noget fra. Det virkede nemlig til, at det ville give mig brede muligheder for at søge job efterfølgende, fordi uddannelsen har et så relativt bredt fokus.

Så til en start virkede det som de mindst begrænsende. Men som årene gik, blev det også det perfekte tilvalg. Sådan kan man finde den perfekte uddannelse på mere eller mindre tilfældig vis.

 

admin